æblemuffins med citronglasur

Opskriften på æblemuffins med citronglasur er basis fra Heibergs Herligheder. Men jeg har lavet opskriften om, så den er blevet endnu bedre. Kanal og æbler passer uhyggelig godt sammen, og æblemuffins med citronglasur passer godt til en dag i november og december, det lugter lidt af jul, når du bager dem.

12 stk. Æblemuffins:

210 gram hvedemel

100 gram brun farin

1 1/2 tsk. bagepulver

1 tsk. natron

1 æg

1 !/4 dl. mælk

4 spsk. olie

2 dl. havregryn

1 tak. stødt kanel

1/2 tsk. salt

3 store revne æbler uden skal

1 1/2 dl. hakkede valnødder

Varm ovnen til 200 grader og vej alle ingredienserne af, hak valnødderne og riv æblerne.

Pisk æg og mælk sammen og kom olie og havregryn i. Rør det godt sammen. Kom hvedemel, brun farin, bagepulver, natron, salt og kanel i skålen sammen med de revet æbler og hakkede valnødder. Rør kun til dejen er samlet.

Kom dejen i papirforme eller smurte forme og bag dem i ca 25 minutter.

Tag dine æblemuffins ud af ovnen, lad dem køle af og kom glasur på dine æblemuffins.

Citronglasur:

3 dl. flormelis

2 spsk. citronsaft

evt. 2 spsk. smeltet smør

Bland flormelis og citronsaft sammen og evt. 2 spsk. smeltet smør

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *