
Bagte grønsager – Gemistá er populær græsk ret, der serveres med salat og brød. Du kan også tilføje hakket kød, rosiner, pinjekerner i bagte grønsager – Gemistá.
Du skal bruge:
1 løg
2 squash
2 auberginer
1 fed hvidløg
6 store tomater
2 peberfrugter
5-6 kartofler skrællet og skåret i både
1 dåse hakket tomater
1 – 1½ kop grødris
Dild, persille og oregano
ca. 1½ kop olivenolie
rasp eller reven ost
Vask alle grønsagerne godt, skær en skive af til låg og udhul dem. Gem grønsagskødet, undtagen fra peberfrugterne, det smides væk. Grønsagskødet, løg, hvidløg finhakkes og kommes i en skål, tilsæt ris og 1/4 dåse af hakkede tomater, ½ kop olivenolie, salt, peber, dild, persille og oregano. Fyld grønsagerne halvt op, så der er plads til at risene kan vokse. Læg et “låg” på.
Skær kartoflerne i tykke både. Sæt de fyldte grønsager og kartoffelbåde i en bradepande. Pensl alt med olivenolie. Hæld 1 cm vand i, sammen med resten af de hakkede tomater og olivenolien. Drys rasp på toppen af grønsagerne, så bliver de sprøde. Du kan også komme lidt reven ost på toppen. Bagte grønsager – Gemistá bages ved 180 grader i ovnen i ca. 1,5 time.
Lyder lækkert – en god mÃ¥de at spise grøntsager pÃ¥, meeen synes desværre der er voldsomt meget olie i, og hvad svar en kop til i dl ? jeg er pÃ¥ Weight Watchers program og kan kun bruge max en spsk olie pr person kan det sÃ¥ lade sig gøre ? God blog du har og rigtig gode opskrifter
Hej Mette. Det er en græsk opskrift og der bruger man bare en kop. Men jeg laver tit gemistá med meget lidt olie, så jeg vil bare prøve med den mængde olie du må få. Hilsen Jeanette