Chokoladecookies – Big Fat Cookies

Chokoladecookies – Big Fat Cookies. De mest fantastiske total chokoladeagtige chokoladecookies. Opskriften er fra Elinor Klivans fantastiske BigFatCookies. Chokoladecookies er nemme at lave og elsker du chokolade er denne opskrift lige noget for dig.

Da disse Chokoladecookies er de mest chokoladeartige cookies, du nogen sinde har smagt.

 

125 gram mørk chokolade – minimum 70 % kakao

150 gram mel

30 gram kakao

1 tsk. bagepulver

1/2 tsk. salt

125 gram blødt smør

75 gram farin

50 gram sukker

1 tsk. vaniljeessens

1 æg, gerne kold fra køleskabet

350 gram hakket chokolade eller chokoladeknapper – god kvalitet, uden for meget sukker – Du behøver ikke så meget chokolade – 200 gram er også helt fantastisk.

Tænd ovnen på 170 grader. Smelt 125 gram chokolade over vandbad eller i en chokoladesmelter.

Bland mel og kakao sammen med salt og bagepulver i en skål,

Pisk sukker og farin ind i  smørret, det er nemmest med en røremaskine, og rør den smeltede chokolade i.

Pisk æg og vaniljeessens i og kom mel blandingen. Vend chokoladeknapperne eller hakket chokolade i.

Form 12 toppe med en ske, det er en fordel at have noget kogt vand til at dryppe din ske i, når du laver toppene.  sæt dem med ca. 6 cm mellemrum på en bageplade med bagepapir. Du må ikke trykke dem flade.

Bag dem i ca. 18 minutter. Tjek dem med en kniv eller strikkepind. Hvis der ikke hænger våd dej ved, er de færtige. Lad chokoladecookies hvile på pladen i et par minutter og lad dem køle af på en rist.

Min søn påstår de smager mega godt, når de er lune.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *