Denne lækre citronkage, smager af sol og sommer og er fundet på isabellas. En skøn og svampet citronkage, der, med sin syrlige glasur og
de fine stedmoderblomster på toppen, både ligner og smager som en lille bid sommer.
8 personer
1 spsk. vindruekerneolie
115 g sukker
4 æg
180 g mandelmel
30 g chiafrø
2 usprøjtede citroner
125 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
Citronglasur:
225 g flormelis, 1 usprøjtet citro
Pynt:
Blå stedmoderblomster, evt. lidt sukker
Tænd ovnen på ca. 180° og smør en rund form, ca. 20 cm, med vindruekerneolie. Pisk smør og sukker med en elpisker, til massen er lys og cremet.
Tilsæt 1 æg ad gangen. Vend mandelmel og chiafrø i blandingen sammen med saft og skal fra de 2 citroner. Bland det godt, og hæld hvedemel, bagepulver og vaniljesukker i.
Hæld dejen i den smurte form, og bag kagen i ca. 40 minutter, til den er let gylden. Lad den afkøle helt i formen, før du sætter den på et fad.
Glasur:
Sigt flormelis i en skål, og bland den med saft fra citronen. Hæld glasuren over kagen, så den flyder ud over siderne. Vend evt. stedmoderblomsterne i lidt sukker, og pynt kagen med dem.
OBS: Stedmoderblomster er spiselige, men sørg for, at dem, du bruger, ikke er blevet sprøjtet.