Citronsmåkager med glasur

citronsmåkager med glasur

citronsmåkager med glasur – foto er taget af Anders Schønnemann

Knasende sprøde citronsmåkager med et tykt lag af glasur. Citronsmåkager kan også laves med appelsin eller lime.

Opskriften er fra Morten Heiberg og det flotte foto er taget af Anders Schønnemann

.

Opskriften giver ca. 25 stk.

Citronsmåkager:
150 g blødt smør
110 g sukker
75 g mandelmel
30 g æg,
lidt flagesalt
revet skal af 1 usprøjtet citron
200 g hvedemel

 

Kom smør, sukker, mandelmel, æg, salt og citronskal i en skål, og bland det forsigtigt sammen. Tilsæt melet, og ælt dejen ensartet.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til 5 mm tykkelse. Læg dejpladen i køleskabet en times tid.

Forvarm ovnen til 170 grader. Skær små firkanter  3 x 3 cm, eller udstik cirkler. Læg dem forsigtigt på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag småkagerne midt i ovnen i 12-15 minutter, eller indtil de er gyldne. Udstikker du småkagerne i en større størrelse, skal de selvfølgelig bage et par minutter længere. Lad småkagerne afkøle på en bagerist.

 

Citronglasur
ca. 300 g flormelis
40 g æggehvide
citronsaft af 1 usprøjtet citron

Lav glasuren: Kom flormelis i en skål, tilsæt æggehvide lidt ad gangen, indtil konsistensen er tyk. Tilsæt så citronsaft, indtil konsistensen er lind. Glasuren skal nøjagtig kunne klæbe til småkagerne. Dyp hver småkage i glasuren, og tag den op med en gaffel. Lad glasuren løbe lidt af, før du lægger hver småkage på en plade beklædt med bagepapir. Lad glasuren tørre helt – det tager et par timer.

Opbevar småkagerne i en tætsluttende beholder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *