
(6 personer)
2 bundter grønne asparges
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
1 dl mayonnaise
1 spsk. sød chilisauce
2 tsk. citronpeber
½ citron
300 g rejer
1 bakke blandede spirer
Evt. brød
Bræk enderne af aspargeserne, og kassér dem. Pensl aspargeserne med olivenolie, og krydr med salt og peber. Grill aspargeserne på en hed grill i nogle minutter på hver side.
Rør mayonnaise sammen med sød chilisauce, citronpeber og citronsaft.
Anret de grillede asparges med rejerne ovenpå. Dryp dressingen over, og pynt med spirerne.