
Hindbærfromage er en meget nem dessert, der smager vidunderligt af sommer, Hindbærfromage er frisk og kan bruges som dessert eller i lagkager. Der er masser af idéer og billeder af lagkager med Hindbærfromage på nettet, men jeg synes at Mette Blomsterbergs Hindbærlagkage er fantastisk. Men jeg har også fundet denne lækre Hindbærparfaitkage med rosenblade og friske hindbær. Så der er masser af muligheder med Hindbærfromage.
Opskriften på Hindbærfromage er til 4 personer.
225 gram Hindbær – de må gerne være frosne.
75 gram sukker
1 tak. vaniljesukker
3 blade husblas
2½ dl. piskefløde, der er pisket til skum.
Gem nogle bær til pynt.
Drys hindbærrene med sukker og vaniljesukker og lad det småkoge, til sukkeret er smeltet. Tag gryden af varmen. Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 minutter. Tag dem op med det vand, der hænger ved og smelt husblassen i en gryde. Rør den smeltede husblas i hindbærrene. Når det begynder af stivne vendes flødeskummet i. Hindbærfromagen hældes i en skål eller portionsskåle og skal stå køligt til den skal serveres.
Pynt med hindbær, blåbær og lidt flødeskum