Opskriften på kaneljulekiks bliver til ca. 20 stk. lækre kaneljulekiks
200 g blødt smør
175 g flormelis
250 g mel
50 g mandelmel
2 spsk kanel
1 knsp salt.
Rør smør blødt med flormelis. Tilsæt mel, mandelmel, kanel og salt og ælt ingredienserne sammen til en fast dej – evt. på en røremaskine, Hvis den virker meget tør og er svær at ælte, så tilsæt 1-2 spsk koldt vand.
Lad dejen hvile køligt i en halv times tid, før den rulles ud på en flade drysset med lidt mel til ca. 5 mm tykkelse. Tryk kiksene ud med en rund form/glas eller lignende med en omkreds på ca. 6-7 cm. Bag kanelkiksene i 6-8 min. ved 200 grader til de er gyldenbrune. Lad dem køle af på en rist.