
Dette er min version af Frozen Cheesecake med hvid chokolade og bær. Frozen Cheesecake med hvid chokolade og bær er en lækker dessertkage, der kan serveres hele året.
Bund:
200 gram digestive kiks
100 gram smør
Smelt smørret og knus digestive kiksene. Bland det hele sammen og kom det i en springform foret med bagepapir eller film. Pres det sammen.
Cheesecake:
200 gram hvid chokolade
3 æggehvider
70 gram sukker
2 ½ dl. piskefløde
200 gram flødeost naturel
1 citron
1 tsk. vaniljesukker
Hak chokoladen og smelt den. Pisk æggehviderne stive og kom sukkeret i lidt ad gangen, til de er blanke og cremet.
Pisk fløden til blødt skum. Pisk flødeosten cremet, pas på der ikke kommer klumper og kom fintrevet citronskal og vaniljesukker i flødeosten. Rør den smeltede chokolade i. Vend marengsmassen og flødeskummet i flødeosten lidt ad gangen.
Hæld det hele i den foret springformen og slå den i bordet et par gange, så forsvinder lufthullerne. Dæk formen og sæt den i fryseren i mindst 6 timer.
Tag Frozen Cheesecake med hvid chokolade og bær ud af fryseren 20 minutter før serveringen. Pyntes med friske bær