Antal personer: 4
DET SKAL DU BRUGE
4 hele kyllingelår (med overlår)
salt og friskkværnet peber
1 spsk. olivenolie til stegning
250 g små kartofler
3 fed hvidløg
1 bundt grønne asparges
1 håndfuld timiankviste
250 g cherrytomater
1 dl grønne oliven
2 spsk. balsamicoeddike
2 tsk. honning
50 g rucola
Tænd ovnen på 200°. Dup kyllingelårene tørre med et stykke køkkenrulle, og kværn salt og peber på begge sider. Brun kyllingelårene i olie på en stor pande, så skindet bliver flot gyldent. Tag kyllingelårene af panden, og læg dem til side. Skrub kartoflerne, og skær dem i skiver. Pil og pres hvidløg. Steg kartofler og hvidløg på panden, indtil kartoflerne begynder at tage farve. Rens aspargesene, og skær dem i grove skiver. Kom asparges, timiankviste, butterbeans, hele cherrytomater og oliven på panden. Krydr med salt og peber, dryp balsamico og honning over, og vend rundt. Læg kyllingelårene tilbage på panden, og steg retten færdig i ovnen i 20 minutter, indtil kødet er gennemstegt. Hvis ikke din pande kan tåle at komme i ovnen, kan du lave retten færdig i et ovnfast fad. Servér med rucolasalat.
TIP: Brug gerne en pande, der må komme i ovnen.