Små, lækre popcakes er den nye hotte trend for kageelskere. Der er masser af mulighed for at lave forskellige former for popcakes, kik på nettet efter idéer. Jeg har købt candy melts og pinde hos specialkøbmanden, men der er masser andre steder der sælger det, for eksempel wilton.com hvor du kan finde ALT til dekoration af popcakes og kager.
grunddej til popcakes med vanilje
3 stk. æg
2½ dl. sukker
1 tsk. vaniljesukker
100 gram smør
1 dl. mælk
3½ dl. hvedemel
2 stk. bagepulver
1 nip salt
skal og saft af 1 usprøjtet citron
Varm ovnen op til 175 grader. Pisk øg, sukker og vaniljesukker lyst og skummende. Smelt smørret, tilsæt mælken og bland det forsigtigt i æggemassen. Bland mel, bagepulver og salt og vend det forsigtigt i dejen. Tilsæt reven citronskal og -saft
Sæt papir cupcakes formene i metalformene og fyld cupcakes formene 2/3 op med dej. Bag kagerne på ovnens midterrille i ca. 15 min. og lad dem køle af.
Frosting med vanilie
½ – 1 tsk. Vaniljeessens
75 gram smør
Ca. 2 spsk. mælk
Bland flormelis og vaniljeessens og smuldr smørret i blandingen.
Pisk først ved lav hastighed, og tilsæt mælken lidt ad gangen.
Pisk, til frostingen er let og luftig – mindst 5 minutter
Sådan gør du:
Smuldr kagerne i en stor skål, brug fingrene og bland frostingen med kagen og rør det godt sammen.
Form popcakes som kugler eller andre ting, der er masser af inspiration på nettet. Sæt dem på køl, når de er kolde er de klar til at bliver overtrykket med chokolade eller candy melt.
Overtræk:

400 g candy melts (1 pose) fås i mange farver
ca. 20 pinde
pynt
Sådan gør du:
Smelt candy melts i mikrobølgeovn – Candy melts smelter meget nemt ved lav temperatur i vandbad eller f.eks.i en sprøjtepose i mikroovn på optønningsprogram.
Candy melts kan smeltes flere gange.
Dyp 1 cm af pinden i candy melts, og sæt derefter kagen på pinden.
Dyp nu hele kagen i overtrækket. Lad kagen dryppe lidt af, mens du holder den over skålen.
Pynt evt. kagen med krymmel, mens overtrækket endnu er vådt, og lad kagen tørre.
Hej ;o)
Hvad er det der candy melts er det skumfiduser? ;O)
Vh kamila og tak for opskrifterne ;o)
Det er “chokolade med smag”, der smeltes i en mikrobølgeovn, du kan købe det over nettet eller hos specialkøbmanden. De ligner store chokoladeknapper og findes i forskellige farver og smag. Jeg er glad for du synes om opskrifterne. Mvh. Jeanette