rabarber

rabarber

Rabarber er lækre røde bladstilke, der egentlig er en grønsag, men den bliver brugt som en frugt. Bladene er giftige og skal smides ud. Rabarber kan bruges til meget, for eksempel bliver rabarber bruget i forskellige desserter, grød, kompot, saft og marmelade.

Rabarber kan sjældent købes uden for sæsonen, som er april til juni, så kom nogle poser i fryseren, hvis du vil lave desserter, grød, kompot, saft eller marmelade.

Rabarber indeholder oxalsyre, der kan tage det glatte af dine tænder. Men hvis du spiser rabarber fra april indtil midtsommer, skulle der ikke være et problem. Du kan bruge flydende nonoxal i retter med rabarber, det neutraliserer syren. Nonoxal kan købes i supermarkeder. Det er vigtigt at du ikke koger rabarber i en aluminiumsgryde, da saften kan frigive metaller.

Du kan blande rabarber med for eksempel jordbær, ingefær, mynte, vanilje eller chili. Desværre kræver rabarber en del sukker eller sødemiddel, for at deres skønne smag kommer frem.

Rabarber er bedst hele friskskåret, de kan opbevares i køleskabet og stilkene er rigtig gode at fryse.

Jeg har lagt nogle skønne opskrifter med rabarber ind på min blog, du finder dem ved at trykke på linket. Prøv for eksempel rabarbersaft med ingefær en dejlig saft, der kan bruges til cocktails, is eller som frisk saftevand.

Rabarberkompot som tilbehør til pannacotta er en dejlig dessert, som ofte serveres i Italien.  Rabarbertærte er også en klassiker, der smager lækkert og syrligt. Cheesecake med rabarber-jordbær marmelade er en nem kage/ dessert, der ikke i ovnen. Kagen har en frisk smag og er meget lækker. Prøv også smagen af dansk sommer, marmelade tilsat et eksotisk strejf af frisk ingefær. marmelade

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *