Rejecocktail

rejecoctail
rejecocktail

Rejecocktail er en dejlig forret, den var meget populær i 80erne. Rejecocktail består af rejer, der er kogte og pillede. iceberg salat, asparges, agurk,  tomatbåde, thousand Island dressing og stenbiderrogn (hvis du kan lide det). Forretten bliver normalt serveret i et glas, men jeg brugte små skåle.

Jeg havde desværre ikke friske asparges, så på billedet er der brugt asparges på glas, men det smagte også dejligt.

Vores thousand Island dressing:

100 gram mayonnaise, gerne hjemmelavet

50 gram cremefraiche 38%

1 tsk. engelsk sovs

1 spsk. koncentreret tomatpuré

lidt tabasco

1/2 tsk. paprika

1/2 tsk. citronsaft

salt og  hvid peber

Rør mayonnaisen, cremefraiche, engelsk sovs og tomatpuré godt sammen og smag til med tabasco, paprika, citronsaft, salt og hvid peber.

Grønne asparges: Rengør aspargesene og knæk det nederste, træede stykke af. kog 5 dl vand tilsat salt og kog aspargesene i 2-3 minutter. Afkøl aspargesene i isvand og lad dem dryppe af.

Rejecocktail: Snit iceberg salaten fint og kom den i skålene, kom lidt dressing ovenpå salaten, derefter kommer du en håndfuld rejer oven på salaten.

Pynt med asparges, tomat,agurk og stenbiderrogn, hvis man kan lide det.

Server flûtes og hjemmerørt smør til

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *