
Safranhjerter og -stjerner bløde og luftige med en let krydret smag af safran, Safranhjerter og -stjerner smager lækkert med smør på. Opskriften er fra Isabellas. Der bliver ca. 30 stk. safranhjerter og -stjerner.
4 dl. mælk
1 dl. piskefløde
1 brev safran á 0,5 gram
50 gram gær
1/2 tsk. salt
2 dl. sukker
250 gram A38
100 gram blødt smør
ca. 16 dl. hvedemel
1 æg
perlesukker
Varm mælken, fløde og safran til 37 grader. Opløs gæren i blandingen. Tilsæt salt, sukker og A38. Kom det bløde smør og hvedemelet i lidt ad gangen og rør rundt.
Ælt dejen, og lad den hæve til dobbelt størrelse i skålen. Tænd ovnen på 200 grader. Del dejen i 2 og rul hver del ud med en kagerulle, så dejen bliver 1-1,5 cm tyk.
Stik stjerner og hjerter ud med udstikkerforme, og læg dem på en plade med bagepapir. Lad safranhjerter og -stjernerne hæve i 40 min. Pisk ægget sammen og pensl safranhjerter og -stjernerne med æg og drys safranhjerter og -stjernerne med perlesukker.
Derefter bages de i ovnen 8-10 minutter.