salat med grønkål

Opskriften på denne lækre salat med grønkål er fundet i isabellas 06/2011, og min familie er vilde med den og jeg har tænkt mig at bruge den til julefrokosten. Opskriften på salat med grønkål er til 6 personer.

200 gram grønkål

3 julesalat

1 hoved radicchio (Bitter/skarp salat. Kuglerundt hovede på størrelse med en stor grapefrugt)

2 appelsiner

1 granatæble

100 gram valnødder

100 gram abrikoser

Skyl grønkålen, og fjern stokken. Hak grønkålen fint. Skær stokken af julesalaten, og skil bladene fra hinanden og hak dem fint. Fjern de yderste blade af radicchioen, snit salaten groft og bland dem med grønkålen.

Skær skrællen af appelsinerne, så det hvide også skæres væk. Skær appelsinerne i tern, og bland dem i salaten. Skær granatæblet midt over. Bank kernerne ud. Sørg for at der ikke kommer hinder med, da de er meget bitre. Drys granatæblekernerne over salaten.

Hak valnødderne og abrikoserne groft, og drys dem over salaten.

Marianade:

1 spsk. grov sennep

1 spsk. honning

2 spsk. hindbæreddike

6 spsk. valnøddeolie

salt og peber
Rør grov sennep med honning og hindbæreddike. Tilsæt valnøddeolie, og rør blandingen sammen. Smag til med salt og peber. Hæld marinaden over salaten.

Salat med grønkål kan bruges til kartofler i ovnen og skinke

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *