Snebolde

20 – 25 stk

150 gram marcipan

150 gram mørk chokolade

80 gram æggehvide

100 gram flormelis

ælt marcipanen smidig, og del den i 20 – 25 lige store dele. Rul marcipanstykkerne til kugler.

Smelt chokoladen. Dyp eller rul marcipankuglerne i chokoladen. Når chokoladen er størknet, vendes kuglerne i æggehvide og derefter flormelis. Lad dem tørre og dyp dem evt i æggehvide og flormelis igen, så sukkerskallen bliver tykkere

opbevares i en lufttæt beholder på køl eller ved stuetemperatur

Shortbreads

Shortbreads

Shortbreads

Shortbreads der er søde som sne og med et strejf af hvid jul. Opskriften er fra Isabellas. Der bliver ca. 30 stk. shortbreads.

125 gram smør

60 gram flormelis

180 gram hvedemel

Glasur: flormelis og lidt kogende vand

Bland smør og flormelis i den skål, og sigt hvedemelet i. Saml dejen, og del den i 2 portioner. Sæt den ene i en skål i køleskabet. Rul den anden portion ud med en kagerulle ca 3-5 mm og stik den ud med en stjerne form. Læg dem på en plade med bagepapir. Tag portionen i køleskabet og udstik den til stjerner, og læg dem på en plade med bagepapir.

Bag shortbreads i 10 minutter ved 190 grader. Lad dem afkøle på en rist og rør glasuren sammen. Når shortbreads er afkølede, pyntes de med glasur i en sprøjtepose. Drys nogle af kagerne med flormelis, eller kom sukkerkugler på.

 

 

Citronsmåkager med glasur

citronsmåkager med glasur

citronsmåkager med glasur – foto er taget af Anders Schønnemann

Knasende sprøde citronsmåkager med et tykt lag af glasur. Citronsmåkager kan også laves med appelsin eller lime.

Opskriften er fra Morten Heiberg og det flotte foto er taget af Anders Schønnemann

.

Opskriften giver ca. 25 stk.

Citronsmåkager:
150 g blødt smør
110 g sukker
75 g mandelmel
30 g æg,
lidt flagesalt
revet skal af 1 usprøjtet citron
200 g hvedemel

 

Kom smør, sukker, mandelmel, æg, salt og citronskal i en skål, og bland det forsigtigt sammen. Tilsæt melet, og ælt dejen ensartet.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til 5 mm tykkelse. Læg dejpladen i køleskabet en times tid.

Forvarm ovnen til 170 grader. Skær små firkanter  3 x 3 cm, eller udstik cirkler. Læg dem forsigtigt på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag småkagerne midt i ovnen i 12-15 minutter, eller indtil de er gyldne. Udstikker du småkagerne i en større størrelse, skal de selvfølgelig bage et par minutter længere. Lad småkagerne afkøle på en bagerist.

 

Citronglasur
ca. 300 g flormelis
40 g æggehvide
citronsaft af 1 usprøjtet citron

Lav glasuren: Kom flormelis i en skål, tilsæt æggehvide lidt ad gangen, indtil konsistensen er tyk. Tilsæt så citronsaft, indtil konsistensen er lind. Glasuren skal nøjagtig kunne klæbe til småkagerne. Dyp hver småkage i glasuren, og tag den op med en gaffel. Lad glasuren løbe lidt af, før du lægger hver småkage på en plade beklædt med bagepapir. Lad glasuren tørre helt – det tager et par timer.

Opbevar småkagerne i en tætsluttende beholder.

Chokolade Crackle Cookies

Chokolade Crackle Cookies

Chokolade Crackle Cookies

Dette er min version af  Chokolade Crackle Cookies er fra American Pie, en super dejlig bagebog med lækre opskrifter fra “Over There” Chokolade Crackle Cookies er en vintersmåkage, da de ligner snebolde. Chokolade Crackle Cookies skal på køl i minimun 2 timer, før den bages, de dejen er mere våd og smattet end andre småkagedeje.

225 gram mørk smeltet chokolade

170 gram hvedemel

60 gram kakao

2 tsk. bagepulver

115 gram smør, skal have stuetemperatur

265 gram rørsukker

2 store æg

1 tsk. vaniljeessens

3/4 dl. sødmælk

evt. lidt salt

flormelis

Smelt chokoladen i et vandbad, mikrobølgeovnen eller en chokoladesmelter, til den er flydende og glat. Lad den køle af til stuetemperatur.

Sigt mel, kakao og bagepulver sammen i en skål. Pisk smør og rørsukker sammen til det er let og luftig. Tilsæt æggene et ad gangen og derefter vaniljeessensen, det hele skal piskes godt sammen.

Kom melblandingen og sødmælken i, pisk på langsom hastighed til dejen er rørt sammen, den skal kun lige være rørt sammen.

Pak dejen ind i film og kom den på køl i 2 timer eller til den er blevet fast.

Forvarm ovnen til 175 grader, når dejen er blevet fast. Kom bagepapir på en bageplade. Sigt flormelis i en skål.

Tril dejen til små bolde, de skal være ca. 3 cm i diameter. Tril dem i flormelis, de skal være godt dækket og kom dem på bagepladen, der skal være 4 cm imellem hver Chokolade Crackle Cookies.

Chokolade Crackle Cookies bages i 10 – 12 minutter, eller til de begynder at krakelere i overfladen og ligner små snebolde. Tag Chokolade Crackle Cookies ud af ovnen, og lad dem køle af på bagepladen i nogle minutter, før du kommer dem på en rist, så de kan køle helt af

 

 

Jordbærkage

jordbær

jordbær

Jordbærkage er en kage, der er ren sol og sommer.

Du skal bruge: 1 glas ribsgelé og jordbær.

Vaniljecreme:

3 æggeblommer

75 gram sukker

1/2 stang vanilje

1/4 liter mælk

20 gram maizena

Flæk vaniljestangen og kog den sammen med mælken. Pisk 3 æggeblommer med 75 gram sukker, til blandingen er hvid og skummenede. Derefter røres 20 gram maizena i. Så hælder du den kogende mælk i, samtidig skal du piske langsomt. Varm blandingen og kog den i et minut, mens du pisker kraftigt – pas på at den ikke brænder på. Så skal cremen køles af.

Dej:

250 gram hvedemel

170 gram blødt smør

65 gram flormelis

2 tsk. vaniljesukker

1 lille æg

lidt salt

Smuldr smørret i melet sammen med flormelis,vaniljesukker og salt. Kom ægget i og saml dejen hurtigt, du må ikke ælte den. Dejen til jordbærkagen skal hvile et par timer i køleskabet. Kom dejen i en form og læg et stykke bagepapir over dejens bund og sider og fylder formen med tørrede ærter, så hæver dejen ikke op under bagningen. Jordbærkagen skal bages i ca. 20 minutter ved 220 grader. Når bunden er bagt, pensler du den med smeltet ribsgele, så bliver bunden ikke blød, når du lægger cremen på.

Kom den afkølede creme på bunden og læg de rensede jordbær oven på bunden. Smelt resten af geléen og overtræk jordbærrene med den, sæt kagen på køl, til den skal spises.

 

citronspecier

Citronspecier

Citronspecier

Der bliver ca. 25 stk. citronspecier af denne opskrift. Opskriften er fra Blomsterberg og den er dejlig frisk i smagen. Så den passer fint til foråret og sommeren. Citronspecier er utrolige nemme at lave.

1/2 vaniljestang

125 gram flormelis

300 gram hvedemel

225 gram saltet smør

reven skal fra en økologisk vasket citron.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en kniv. Tryk vaniljekornene og lidt flormelis sammen, så skilles vaniljekornene ad. Ælt alle ingredienserne sammen til dej og form dejen til en pølse, der er 6 cm i diameter. Læg den i køleskabet i en time og skær dejen i ganske tynde skiver og læg citronspecierne på bageplade med bagepapir. og bag dem ved 180 grader til de er gyldne ca. 7 minutter.

Hold godt øje med citronspecierne hele tiden, der er stor forskel på, hvor hurtigt de er færdige. Lad citronspecierne afkøle på en bagerist og kom citronspecierne i kagedåse, når de er helt afkølede.