Grov galette med sommerbær

Grov galette med sommerbær

Grov galette med sommerbær

Grov galette med sommerbær,  opskriften er til 3 – 4 personer. Server grov galette med sommerbær lun med fx creme fraiche eller skyr, og et drys flormelis. Grov galette med sommerbær kan også bages med æbler, pærer, ferskner, blommer, abrikoser og andre typer af frugt.

Jeg gør opmærksom på, at jeg ikke har udarbejdet opskriften selv, men har fundet den på min vej i maduniverset. God fornøjelse..

Dej:
80 g hvedemel
ca. 50 fuldkorn spelt
et nip salt
2 spsk rørsukker
50 g blødt smør
25 ml koldt vand

Fyld:
250 g friske bær, f. eks jordbær, blåbær, brombær og hindbær
2 spsk rørsukker
1 spsk majsstivelse

Kom alle ingredienserne til dejen i en røremaskine, eller ælt dejen i hånden. Undgå at arbejde for meget med dejen – den skal bare være smidig og hænge sammen. Rul dejen ud til en cirkel, Ø 22 cm – det er nemmest at rulle den ud direkte på et stykke bagepapir.

Skær jordbær ud i mindre stykker og bland dem med de andre bær. Vend forsigtigt sukker og majsstivelse rundt i bærrene. Fordel bærrene på tærtebunden, og fold kanterne op – pensl kanterne med vand.

Bag tærten i ovnen ved 175 grader i 35 minutter, eller indtil tærten er sprød og gylden.

Meyers surdej

surdej - Foto:  Line Thit Klein

surdej – Foto: Line Thit Klein

Meyers surdej er fundet på fit living. Surdejens indhold af mælkesyrebakterier udvikler en lækker syrlig smag, og surdejen giver brødet en længere holdbarhed.

1½ dl vand
½ dl hvedemel
½ dl fuldkornshvedemel
½ dl rugmel

Opstarten er den samme, hvad enten du vil lave en hvede- eller rugsurdej.

 Mål vand og de tre slags mel op.

Kom de tre slags mel i en skål og rør vandet i. Rør godt, til der ikke er nogen klumper.

Kom surdejen i en lille plastbeholder med låg, men lad låget ligge løst oven på beholderen. Lad surdejen stå på køkkenbordet i 4 dage og pisk den hurtigt igennem en gang om dagen.

Efter de 4 dage bør surdejen boble lidt i overfladen og være blevet lidt sur, smag på den, og smager den ikke surt, skal den stå en dag eller to mere.