Snebolde

20 – 25 stk

150 gram marcipan

150 gram mørk chokolade

80 gram æggehvide

100 gram flormelis

ælt marcipanen smidig, og del den i 20 – 25 lige store dele. Rul marcipanstykkerne til kugler.

Smelt chokoladen. Dyp eller rul marcipankuglerne i chokoladen. Når chokoladen er størknet, vendes kuglerne i æggehvide og derefter flormelis. Lad dem tørre og dyp dem evt i æggehvide og flormelis igen, så sukkerskallen bliver tykkere

opbevares i en lufttæt beholder på køl eller ved stuetemperatur

Rabarberkage med marcipan og marengstoppe

Rabarberkagen er en skøn kageoplevelse, der både byder på en blød marcipanbund og sprød marengs, og hvor smagen trækkes i såvel sød som syrlig retning.

Rabarberkompot

600 g rabarber

250 g sukker

Tænd ovnen på 180°. Rens rabarberstilkene. Skær dem i 3 cm lange stykker, og læg dem i en bradepande med bagepapir. Vend dem med sukker.

Dæk bradepanden til først med et lag bagepapir og dernæst med alufolie. Bag rabarberne i ovnen i 20-25 minutter, til de er møre. Afkøl rabarberkompotten.

Kagebund

300 g marcipan

75 g smør

50 g sukker

1 æg

½ dl. vand

½ tsk. bagepulver

50 g hvedemel

Skru ovnen ned på 160 grader. Riv marcipanen groft på et rivejern. Smelt smør ved svag varme. Pisk marcipan sammen med sukker, æg, vand, bagepulver og mel. Brug en røremaskine eller en elpisker. Tilsæt det smeltede smør.

Fordel massen i en springform foret med bagepapir. Bag kagen i ovnen i 20-25 minutter, til den er fast.

Løsn kanten af springformen, men lad kagen blive i formen, mens du lader den køle af på en bagerist.

Fordel den afkølede rabarberkompot i et jævnt lag oven på den afkølede kage.

Marengstoppe

2 æggehvider

70 gram sukker

Pisk æggehviderne stive med en elpisker, og pisk sukker i lidt ad gangen. Massen skal være helt stiv.

Fyld marengsmassen i sprøjteposen. Sæt små marengstoppe rundt på hele kagen, og bag den i ovnen i 20-25 minutter, til marengstoppene er gyldne.

Afkøl kagen, og tag den ud af formen.

Kærnemælkshorn med marcipan og rabarber

Tid: 40 minutter.

Hævetid: I alt 1½ time.

Bagetid: 16-18 minutter. Antal: 8 stk.

Gærdej med kærnemælk:

260 g hvedemel

25 g sukker

1/4 tsk. salt

150 g smør

1 dl kærnemælk

25 g gær

Bland hvedemel, sukker og salt i en skål. Skær smørret i små tern, og smuldr det i melblandingen med fingrene.

Lun kærnemælken, til den er håndvarm, og rør gæren ud i den. Hæld den lune væske i melblandingen, og saml dejen med hænderne, men uden at ælte. Tilsæt evt. en smule mere hvedemel, hvis dejen klistrer. Læg dejen i en skål, og lad den hæve tildækket et lunt sted i 1 time.

Marcipanfyld med rabarber:

50 g blødt smør

50 g sukker

50 g marcipan

2 stængler rabarber (gerne røde vinrabarber)

Rør smør, sukker og groftrevet marcipan sammen til en remonce. Skyl og rens rabarberne, og skær dem i tynde skiver på ca. ¾ cm.

Pensling og drys:

½ æg til pensling

15 g mandler

1 spsk. perlesukker

Rul dejen ud på et let meldrysset bord til en stor cirkel på ca. 35 cm. i diameter. Skær dejen ud i 8 lige store trekanter.

Læg en skefuld marcipanremonce i den brede ende på hver trekant, og fordel 5-6 stykker rabarber oven på remoncen. Rul trekanterne sammen til horn, og læg dem på en bageplade med bagepapir med lukningen nedad. Lad hornene hæve på bagepladen i 30 minutter.

Tænd ovnen på 180°. Pensl hornene med sammenpisket æg, og drys med finthakkede mandler og perlesukker. Bag kærnemælkshornene i ovnen i 16-18 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Afkøl på en rist, og servér dem lune og friskbagte.

Opskriften er fra køkken lykke

 

Små othellokager

Othello kager

Othello kager

Små othellokager er uimodståelige og smager fantastisk, også er de små othellokager nemme at lave. De tager ca. 45 minutter at lave + 3 timer i køleskabet og der bliver 6 stk. Har du ikke seks multi­ringe, så lav en stor othellokage, hvor du bruger omkredsen fra en springform til at holde på kagen. Kagen rækker til otte personer.

3 dl sødmælk

2 æggeblommer

1 spsk sukker

1 spsk majsstivelse

korn af 1 vaniljestang

lidt sukker til drys

Kom mælk, æggeblommer, sukker og majsstivelse i en gryde. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud i gryden.

Varm cremen over svag varme, til den tykner, og pisk i den hele tiden. Når cremen er tyknet, tages gryden af varmen.

Pisk i cremen, til den er kold. Drys cremen med lidt sukker.

2 ½ dl piskefløde

Pisk fløden til en tyk skum. Vend halvdelen af flødeskummet i den afkølede creme. Stil resten af flødeskummet i køleskabet

6 multiringe – 7 cm i dia­meter

2 lagkagebunde

1 dl hindbærmarmelade

150 g makroner

Udstik lagkagebundene med multiringene, så du har 12 stykker i alt. Læg først en lagkagebund, herpå et lag hindbærmarmelade og halvdelen af cremen. Knus så makronerne, og fordel dem over. Brug multiringene til at holde på formen.

Hvis du laver en stor lagkage, så brug omkredsen af en springform til at holde på kagen, når den lægges sammen. Fordel resten af cremen oven på makronerne. Læg en lagkagebund øverst, og stil kagerne på køl i min. 3 timer.

100 g flormelis

1 spsk kakaopulver

2 spsk kogende vand

Rør flormelis med kakaopulver og kogende vand til en glasur. Tag kagerne ud af køleskabet, og løsn dem forsigtigt op af formene. Dekorér kagerne med et fint lag glasur på toppen.

1 pakke overtræksmarcipan

Skær marcipanen ud i 6 bånd, der er så lige så brede, som kagerne er høje. Fordel marcipanen rundt om kagerne.

Kom resten af flødeskummet i en sprøjtepose med stjernetylle, og dekorér kagerne. Pynt eventuelt med små chokoladehjerter.

 

Havregrynskugler med marcipan og hindbær

havregrynskugler med marcipan - Foto: Kira Brandt

havregrynskugler med marcipan – Foto: Kira Brandt

Havregrynskugler er en klassiker til jul, men ikke mere klassisk, end at de tåler et lækkert tvist. Prøv for eksempel denne luksusudgave af havregrynskugler med marcipan og hindbær, opskriften er fundet på madogbolig – foto: Kira Brandt

Er du mere til almindelige havregrynskugler er her en gammel opskrift fra FDB

Ca. 40 stk.

100 g blødt smør

50 g sukker

25 g kakao

1 spsk. fløde, gerne kaffefløde

75 g fintrevet marcipan

150 g fintvalsede havregryn

Frysetørrede hindbær

Rør smør, sukker og kakao godt sammen, og tilsæt fløde og marcipan.

Rør havregrynene i lidt ad gangen, og ælt til sidst dejen godt sammen.

Tril cirka 40 kugler, og rul dem i frysetørrede hindbær.

Opbevar kuglerne i en tætsluttende dåse på køl, indtil de skal serveres.

Blåbærtærte med chokolademazarin

Blåbær tærte

Blåbær tærte

Med denne lækre Blåbærtærte med chokolademazarin har Maja A. Vase  givet den klassiske jordbærtærte en opdatering, og jeg er solgt, den smager mega godt og ser fantastisk ud. Opskriften er til 6-8 personer.

Sprød chokoladebund, sød chokolademazarin, et tyndt lag chokolade og endelig friske blåbær.

Mørdej:

120 g mel
1/2 æg
10 g kakaopulver
40 g flormelis
60 g smør

 

Mazarinmasse:

1 knivspids salt 
130 g marcipan 
10 g kakaopulver
80 g sukker 
50 g blødt smør 
1 æg

Servering:

50 g chokolade 
ca. 300 g blåbær

Mørdej: Kom mel, kakaopulver og flormelis i en skål, og smuldr det kolde smør deri. Saml dejen med ægget – vær grundig, men hurtig.

Form dejen til en kugle, pak den ind i husholdningsfilm, og sæt den på køl min. 1 time. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og beklæd tærteformen (18-20 cm i diameter) med den.

Mazarinmasse: Riv marcipanen groft, og kom så alle ingredienser i en skål. Pisk massen let og luftig, og fordel den i den ubagte tærtebund. Bag tærten i 20-22 min ved 175 grader. Lad kagen køle helt af.

Servering: Smelt chokolade i en skål over vandbad, og smør den ud på kagen i et tyndt lag. Fordel blåbærrene ovenpå, og server!

Jordbær muffins

JORDBÆRVores jordbær er snart klar til at blive plukket og når man har verdens bedste jordbær skal der fråses. Der skal bages Jordbær muffins eller cupcakes. Opskriften har jeg fundet på sæson.dk Jordbær muffins saftige og lækre og opskriften er meget nem. I opskriften bliver jordbær muffins pyntet med frosting, men da jeg ikke er vild med frosting, pynter jeg mine jordbær muffins med flødeskum.

Der bliver 16 lækre jordbær muffins af opskriften.

  • 200 gram jordbær
  • 4 æg
  • 225 gram sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 200 gram hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 gram marcipan
  • ½ dl vindruekerne olie

Rens jordbærrene og skær dem i helt små stykker.

Pisk æg med rørsukker og vanilje til en skummenede masse. Bland hvedemel med bagepulver og rør i æggemassen sammen med  revet marcipan, olie og jordbær.

Fordel dejen i 16 muffins forme og bag kagerne ved 180 grader i ca. 20 min.

jordbær muffins

Foto: Anders Schønnemann

Mærk efter med en gaffel om kagerne er bagte. Hænger der dej ved, bages kagerne lidt længere tid. Afkøl kagerne.

Frosting:

  • 300 g flødeost naturel
  • 225 g flormelis
  • 300 g jordbær

Rør flødeost med flormelis til en frosting uden klumper. 

Dekoration af jordbær muffins:  Kom flødeskum eller frostingen i en sprøjtepose med stjernetylle og dekorer kagerne.

Rens jordbærrene og skær dem i halve. Pynt jordbær muffins med de friske jordbær og  drys flormelis.

 

 

 

 

semlor – svenske fastelavnsboller

semlor - svenske fastelavnsboller

semlor – svenske fastelavnsboller

I Sverige kaldes fastelavnsboller for semlor. Det er en stor bolle med fyld af marcipan og flødeskum.

semlor – svenske fastelavnsboller udhules og fyldes med indhold rørt med mælk og marcipan – det smager som mazarin, toppet med flødeskum og flormelis. Det  er det meget  simpelt og meget lækkert.

Det er smørret der gør fastelavnsbollerne ekstra gode. Det er bedst at bruge blødt smør i fede gærdeje, både når du ælter i hånden eller på en maskine. Smørret fordeler sig på en anden måde og giver en smidigere  fastelavnsbolledej og en mere saftig bolle. Smelter du smørret giver det en tung og fedtet dej.

Jeg gør opmærksom på, at jeg ikke ikke har udarbejdet opskriften selv, men har fundet den på min vej i maduniverset. God fornøjelse…

Opskriften på semlor – svenske fastelavnsboller giver 18 stk. boller

3/4 – 1 spsk.  stødt kardemomme

3 dl. mælk

50 gram gær

1 1/2 dl. sukker

1/2 tsk. salt

150 gram blødt smør

1 æg

650 – 725 gram hvedemel

Varm kardemomme og mælken i en gryde til det er håndvarm – 37 grader

Smuldr gæren i en skål og rør den glat med mælk, sukker, salt, smør og æg

Kom hvedemelet i lidt efter lidt og ælt det til en smidig dej. Lade dejen til semlor – svenske fastelavnsboller hæve tildækket i skålen til dobbelt størrelse cirka 45 – 60 minutter.

Varm ovnen op til 200 grader. Kom dejen til dine semlor – svenske fastelavnsboller ud på et meldrysset bord og form dejen til runde boller. Pensel semlor – svenske fastelavnsboller med sammenpisket æg og bag dem cirka 10 – 12 minutter i midten af ovnen og lad bollerne køle af.

Skær toppen af dine semlor – svenske fastelavnsboller og udhul noget af bollen.

Fyld:

400 gram marcipan

lidt mælk

8 dl. piskefløde

Rør det udhulet fra bollen cremet sammen med revet marcipan og lidt mælk. Fyld bollerne med marcipanblandingen, og sprøjt flødeskum på og læg låget oven på flødeskummet. Drys med flormelis over dine semlor – svenske fastelavnsboller.

 

Sirupslagkage med smørcreme

Farmors sirupslagkage med smørcreme er en klassiker i vores familie.

Hver jul bager vi sirupslagkage med smørcreme og den er meget populær.

sirupslagkageDen er en meget nem kage og lagkagen har en lang holdbarhed, hvis familien ikke spiser den inden jul. Men så bager vi bare farmors sirupslagkage med smørcreme igen. Lagkagen bliver lagt sammen med smørcreme.

Den er meget flot når den bliver pyntet med chokoladeovertræk og marcipan.

Her er opskriften, hvis du vil prøve farmors sirupslagkage med smørcreme.

Der bliver 2 stk. sirupslagkager.

4 æggeblommer

1 æggehvide

125 gram sukker

65 gram smør

250 gram sirup

1 pose brunt bagepulver med krydderier  (kan købes i brugsen)

2½ dl. fløde

500 gram hvedemel

Sirupslagkage bunde:

smelt smørret og rør det hele sammen med sukker, æg, æggehvide og sirup. Melet blandes med krydderibagepulver og fløden,

tegn lagkageformen af på bagepapir og klip en cirkel efter stregen til formene. Smør de to lagkageforme og kom bagepapircirklen i formen, Derefter hældes siruplagkagedejen i de to forme og de bages ved 170 grader  i  ca. 30 min, til kagen slipper formen.

Siruplagkagen lægges sammen med smørcreme.

Smørcreme:

250 gram blødt smør

250 gram flormelis

Siruplagkage med smørcreme overtrækkes med smeltet mørk chokolade og pyntes med marcipanroser og marcipankant