Syrlig sandkage med mousse lavet af stikkelsbær, havtorn og citron sirup

Sandkage bund:

1,5 dl hvedemel

1,5 deciliter sukker

1 tsk vaniljesukker

1 nip salt

1 spsk bagepulver (uden top)

2 æg (stuetemperatur)

60 gram blødt smør

40 gram valnødder.

Tag smørret ud i god tid inden du starter, gerne et par timer før, så det bliver dejlig blødt.

Tænd ovnen på 180 grader.

Pisk sukker og det bløde smør sammen.

Pisk 1 æg i ad gangen til dejen bliver let og luftig.

Sigt resten af ingredienserne i undtagen valnødder, og pisk dejen godt sammen.

Hak valnødderne i grove stykker, og vend dem i dejen.

Smør din springform ca Ø20 med lidt smør og beklæd den med bagepapir i bunden. Du kan vælge en større eller mindre springform, afhængig af hvor høj du ønsker din kage skal være.

Hæld din dej i formen, og bank formen ned i bordet er par gange, så dejen sætter sig.

Bag den i 40 min. Når din sandkage er færdig, skal den på køl, og køles ned indtil den er helt kold. Det tager 1 times tid.

Når den er kølet ned, sætter du den over på dit kagefad, og placerer kageplast og en kagering rundt om. Hvis du ikke har en kagering kan en springform godt bruges.

Mousse:

4 blade husblas

1 citron

20 gram sukker

3,5 dl. fløde

1,5 dl stikkelsbær, havtorn og citron sirup.

Sæt husblas i blød i en skål med koldt vand i min. 15 minutter.

Pres citron saften i en gryde, og varm det stille og roligt op med 0,5 dl fløde og sukker. Det må ikke koge. Når det er varmet op tilføjer du sirup, og rører det godt rundt.

Herefter vrider du husblassen for vand, og vender det i. Rør det rundt indtil det opløser helt. Sæt det til side i en skål.

Pisk resten af fløden til en let skum i en anden skål.

Vend herefter 1 ske af fløden i sirup massen, og rør det rundt.

Herefter tilføjer du 1 ny ske fløde, og rører rundt.

Til sidst vender du forsigtigt resten af fløden i, uden at piske det. Hvis du pisker den, slår du luften ud af moussen

Hæld din mousse ovenpå din sandkage, og sæt den på køl 3-4 timer. Gerne natten over.

Gele med stikkelsbær, havtorn og citron sirup:

1,5 blad husblas

1 dl Stikkelsbærsirup med havtorn og citron

1 dl vand

En halv citron

10 gram sukker

Sæt husblas i blød i min. 15 minutter.

Varm sirup, vand og saften fra en halv citron op i en gryde. Tilføj sukker og rør rundt til det er opløst.

Vrid husblas for vand og vend det i. Rør rundt indtil det opløses.

Lad det køle ned i 10 min. og hæld det derefter ovenpå din kage. Sæt kagen på køl i 1 time i fryseren.

Pynt med margens.

Opskriften er fra Samsø Landkøkken

Chokolademousse

Chokolademousse

Chokolademousse

Denne chokolademousse er uden fløde, men det bliver den ikke dårligere af. Chokolademoussen er cremet og luftig med en intens smag af chokolade er den præcis som jeg synes en chokolademousse skal være. Jo bedre kvalitet din chokolade er, jo bedre smager chokolademoussen.

Jeg gør opmærksom på, at jeg ikke ikke har udarbejdet opskriften selv, men har fundet den på min vej i maduniverset. God fornøjelse…

Opskriften er til 6 personer.

140 gram god mørk 70% chokolade

3 bægre pasteuriserende æggeblommer

3 bægre pasteuriserende æggehvider

120 gram sukker

Hak chokoladen fint og smelt den over et vandbad. Lad chokoladen køle helt med i skålen. Imens pisker du æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps. Jeg bruger min røremaskine, men du kan også bruge en håndmikser.

Vend chokoladen i æggesnapsen og pisk æggehviderne i  en ren skål til de er stive og danner små toppe, der står af sig selv. Vend halvdelen af æggehviderne i chokoladeblandingen, og vend forsigtigt til chokolademoussen er ensartet, derefter vender du resten af æggehviderne i. Kom chokolademoussen i en skål eller portionsglas og stil den i køleskabet i minimum et par timer.