Jordbær muffins

JORDBÆRVores jordbær er snart klar til at blive plukket og når man har verdens bedste jordbær skal der fråses. Der skal bages Jordbær muffins eller cupcakes. Opskriften har jeg fundet på sæson.dk Jordbær muffins saftige og lækre og opskriften er meget nem. I opskriften bliver jordbær muffins pyntet med frosting, men da jeg ikke er vild med frosting, pynter jeg mine jordbær muffins med flødeskum.

Der bliver 16 lækre jordbær muffins af opskriften.

  • 200 gram jordbær
  • 4 æg
  • 225 gram sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 200 gram hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 gram marcipan
  • ½ dl vindruekerne olie

Rens jordbærrene og skær dem i helt små stykker.

Pisk æg med rørsukker og vanilje til en skummenede masse. Bland hvedemel med bagepulver og rør i æggemassen sammen med  revet marcipan, olie og jordbær.

Fordel dejen i 16 muffins forme og bag kagerne ved 180 grader i ca. 20 min.

jordbær muffins

Foto: Anders Schønnemann

Mærk efter med en gaffel om kagerne er bagte. Hænger der dej ved, bages kagerne lidt længere tid. Afkøl kagerne.

Frosting:

  • 300 g flødeost naturel
  • 225 g flormelis
  • 300 g jordbær

Rør flødeost med flormelis til en frosting uden klumper. 

Dekoration af jordbær muffins:  Kom flødeskum eller frostingen i en sprøjtepose med stjernetylle og dekorer kagerne.

Rens jordbærrene og skær dem i halve. Pynt jordbær muffins med de friske jordbær og  drys flormelis.

 

 

 

 

Citronmuffins med birkes

citronmuffins med birkes

citronmuffins med birkes

10 – 12 almindelige citronmuffins med birkes eller 6 store citronmuffins med birkes. Lette og luftige er citronmuffins med birkes og bløde i konsistensen, men lidt skarpe i smagen. Birkes giver et lækkert knas. Passer perfekt sammen med en kop te.

115 gram usaltet blødt smør

150 gram sukker

2 store æg

195 gram hvedemel

1 tsk. bagepulver

1/2 tsk. natron

2 1/2 spsk. birkes

fintreven skal fra 2 citroner

1/4 tsk. salt

1 1/4 dl. kærnemælk

2 spsk. friskpresset citronsaft

1 tsk. vaniljeessens

Glasur:

60 gram flormelis

2 spsk. friskpresset citronsaft

Varm ovnen til 180 grader og smør dine muffinsforme med smør eller fór dem med papirforme.

Pisk smør og sukker til det er let og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen, og pisk godt. Pisk hvedemel, bagepulver, natron, birkes, citronskal og salt sammen i en ny skål.

Tilsæt skiftevis de tørre ingredienser og kærnemælken til smørblandingen ad to omgange. Rør godt efter hver. Rør citronsaft og vanilje i. Kom dejen i muffinsforme, de skal fyldes 3/4 op.

Bag i 20-25 minutter ved større muffinsforme skal de have 30-35 minutter. Stik en tandstik i citronmuffins med birkes  uden at dejen hænger ved. Tag dine citronmuffins med birkes ud af ovnen og lad dem køle af i 10 minutter, før du vender dem ud på en rist, så de kan køle helt af.

Glasur: pres 2 spsk citronsaft i flormelisen, og rør godt med en ske. Dryp glasuren over de afkølede citronmuffins med birkes. også er de klar til servering