Rosenkål og rodfrugter med krydderurteolie

400 g blandede rodfrugter (selleri, persillerod, gulerødder eller rødbeder)
250 g rosenkål
3 forårsløg
1 hele hvidløg
Ekstra jomfruolivenolie
Flagesalt

Skræl og skær rodfrugterne i mundrette stykker. Skær bunden af rosenkålene, fjern de yderste kedelige blade og skær kålene i halve. Skær bunden og den øverste, kedelige top af forårsløgene og skær dem i mindre stykker. Bland rodfrugterne med de halve rosenkål, forårsløg og hele hvidløgsfed med skal. Kom grøntsagerne i et ovnfast fad, vend dem med olivenolie og drys med salt. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

0,75 dl ekstra jomfruolivenolie
1/2 håndfuld blandede krydderurter – persille, citronmelisse, løvstikke eller basilikum
Saft og fintrevet skal af en halv citron
1/2 fed hvidløg
10 mandler
Flagesalt

Kom alle ingredienserne til krydderurteolien i en foodprocessor og blend, til det har en grov, men jævn konsistens. Hæld krydderurteolien over grøntsagerne og servér.

Denne opskrift er fra Anne Hjernøes bog Sunde grønne retter. 

Fisk og fritter med chia-karse

fisk og fritter

fisk og fritter

Fisk og fritter med chia-karse er en sundere version af den klassiske ret Fish n’ Chips fra thefoodclub. Thefoodclub har brugt chiakarse i opskriften, der er meget nemt selv at lave. Du kan lave karse af chiafrø, på samme måde som almindelig karse.

Fremgangsmåden er virkelig simpel: Fugt en klump vat, og placér den i en kop, på et fad eller lignende. Drys med chiafrø i ét lag, og stil derefter vat og frø et solrigt sted, vent to døgn på at små spirer begynder at titte frem. Venter du endnu et par dage, bliver spirerne så lange, at du kan klippe dem af og drysse dem over en æggemad, en salat eller pynte bøffen med lidt grønt.

Fritter:

700-800 g knoldselleri

2 spsk olivenolie

salt

Remouladesalat:

200 g gulerødder

250 blomkål

1 rødløg

ca. 50 g syltede agurker

1 dl god mayonaise

1 dl skyr

2 tsk karry

1 tsk gurkemeje

salt og peber

4 spsk karse, f.eks. chia-karse

Fisk:

600 g torsk (andre typer hvid fisk kan bruges)

2 æg

1 dl alm. mandelmel

½ dl kokosfibermel

1 dl alm. revet kokosmel

salt og peber

2 spsk karse, evt. chia-karse

kokosolie til stegning

Andet: Citronbåde

Skræl knoldselleri og skær det ud i lange strimler. Vend dem godt rundt med olie og salt, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem ved 225 grader i ca. 30-35 minutter – rør rundt undervejs.

Skær gulerødder og blomkål ud i små stykker og blanchér dem i kogende vand i ca. 2-3 minutter – grøntsagerne skal stadig have bid, så pas på de ikke får for meget. Dræn grøntsagerne og skyl dem i koldt vand. Hak rødløg og syltede agurker fint og bland dem med gulerødder og blomkål. Rør mayonnaise, skyr, karry gurkemeje sammen og smag til med salt og peber. Vend dressingen godt sammen med grøntsagerne og drys med karse.

Skær torsken ud i mindre stykker. Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen. Bland mandelmel, kokosfibermel, revet kokos, salt, peber og karse sammen i en anden skål. Vend først torskestykkerne i sammenpisket æg og dernæst i melblandingen. Steg stykkerne gyldne og sprøde i kokosolie, ca. 3-4 minutter på hver side.

Servér de sprøde fiskestykker med fritter, remoulade og citronbåde

Forbrændingssuppe

 

 

 

 

 

 

 

Jeg læser i øjeblikket IT & Kommunikation på IBC Kolding sammen med Flemming, der mener, at hver gang han gå på fjæsbogen, tager han 5 kg på.

Det må jeg gøre noget ved, men på den anden side, hvis de bliver fjernet fra mig – er det vel okay 🙂

Denne suppe smager rigtig dejlig og igen mega nemt at lave, opskriften er af Inge Kauffeldt.

Suppen er sund og velsmagende med mange grønsager og krydderier.

Opskriften er til 2 person.

5 dl vand

Bring vandet i kog i en gryde.

50 gram løg

150 gram hvidkål

1 dåse flåede tomater

100 gram bønner eller sukkerærter

150 gram gulerødder

100 gram selleri

Lidt finthakket chili

Lidt finthakket ingefær

Salt og peber

Tabasco

Bring vandet i kog i en gryde, skær grønsagerne i passende stykker.

Kom alle grønsagerne i gryden og tilsæt finthakket chili, reven ingefær, salt og peber.

Lad suppen koge i 15 min. Til grønsagerne er møre, men der skal stadig være bid i dem.

Smag suppen til med tabasco og server den rygende varm.

Tips: Suppen kan fryses.