Tuilles

Tuilles
Tuilles

Tuilles betyder teglsten på fransk, da kagerne minder om typiske franske buede tegl.

Denne opskrift giver 10-12 stk. og er rigtig nem. Tuilles kan bruges til parfait, sorbet, kold jordbærsuppe osv.

Du skal bruge:

2 æggehvider

100 gram sukker

50 gram mel

1 tsk. reven citronskal – brug en økologiske citron hvor skallen ikke er sprøjtet.

50 gram smør

Tænd ovnen på 190 grader. Pisk æggehviderne med sukker.

Tilsæt mel og citronskal. Smelt smørret over svag varme (hvis du har en chokoladesmelter, kan den med fordel bruges her).

Pisk smørret i dejen. Læg bagepapir på 2 bageplader. Hæld 2 tsk. dej på pladen, og form dejen til en tynd cirkel med bagsiden af skeen.

Fordel cirklerne, så der er god afstand imellem dem, da dejen flyder ud.

Bag kagerne 5-6 minutter, til de er gyldne i kanten.

Tag kagerne ud af ovnen, og tag dem straks af pladen med en paletkniv.

Form kagerne over en kagerulle eller en anden rund ting.

Tuilles skal være buede.

Opbevares i en lufttæt kagedåse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *