
Vandbakkelser kan bruges til meget forskelligt afhængig af hvilket fyld der kommes i. Denne vandbakkelses opskrift er fra køkken guruen Kirsten Hüttemeier,
vandbakkelserne bliver fyldt med en lækker skaldyrssalat

Nem vandbakkelsesdej
ca. 20 stk.
2 dl vand
1 tskf. sukker (kan undlades til diabetiker)
100 gram smør
100 gram mel
ca. 3 ikke for store æg (tag æggene ud af køleskabet inden brug, så de har stuetemperatur)
I en tykbundet gryde kommer du smør og vand samt evt. sukker. Dette skal koge op. Flyt gryden til en kold kogeplade og rør melet i, og rør det rigtig godt sammen. Sæt gryden over på den varme kogeplade og rør igen godt i dejen i ca. et par minutter.
Gryden flytte fra varmen og køles lidt af inden du pisker et æg i ad gangen. Pisk godt forhvert æg, det sidste æg slås op i en kop og kommes i dejen lidt efter lidt, måske kan dejen ikke tage et helt æg. Dejen skal være tung, tyk og blank, og tager du en klat dej, vender skeen om, skal dejen falde tungt ned herfra. Er dejen for tynd mislykkes vandbakkelserne. Hvis den ikke er tung, tyk og blank tilsætter du en lille smule mel til den har den rette konsistens.
Sådan bages vandbakkelserne
Dejen sættes med to teskeer eller dessertskeer i toppe på en bageplade med bagepapir. Vandbakkelserne bages på nederste rille i en varm ovn ved 225 grader, her bager vandbakkelserne i 20-25 minutter alt efter størrelsen, varmen skal skrues ned til 200 grader, når halvdelen af bagetiden er gået.
Tag en vandbakkelse ud og se om den falder. Sker dette skal vandbakkelserne bage lidt længere. Vandbakkelsesdejen er tung og skal bage lidt længe.
Derefter afkøles vandbakkelserne, du kan bage vandbakkelser dagen før, hvis de er blevet bløde kan de lunes ved 200 grader i 5 minutter.
Skaldyrssalat med ærter
200 gram mirakelvip og 1 dl. cremefraiche røres godt sammen, og smages til med citronsaft, salt og hvid peber. Heri blandes en dåse krabbekød og rejer efter behov, samt 2 dl optøet afdryppet ærter. Smag til igen.
Vandbakkelserne deles og skaldyrssalaten fyldes i, pyntes med dild.