Blåbærtærte med chokolademazarin

Blåbær tærte
Blåbær tærte

Med denne lækre Blåbærtærte med chokolademazarin har Maja A. Vase  givet den klassiske jordbærtærte en opdatering, og jeg er solgt, den smager mega godt og ser fantastisk ud. Opskriften er til 6-8 personer.

Sprød chokoladebund, sød chokolademazarin, et tyndt lag chokolade og endelig friske blåbær.

Mørdej:

120 g mel
1/2 æg
10 g kakaopulver
40 g flormelis
60 g smør

 

Mazarinmasse:

1 knivspids salt 
130 g marcipan 
10 g kakaopulver
80 g sukker 
50 g blødt smør 
1 æg

Servering:

50 g chokolade 
ca. 300 g blåbær

Mørdej: Kom mel, kakaopulver og flormelis i en skål, og smuldr det kolde smør deri. Saml dejen med ægget – vær grundig, men hurtig.

Form dejen til en kugle, pak den ind i husholdningsfilm, og sæt den på køl min. 1 time. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og beklæd tærteformen (18-20 cm i diameter) med den.

Mazarinmasse: Riv marcipanen groft, og kom så alle ingredienser i en skål. Pisk massen let og luftig, og fordel den i den ubagte tærtebund. Bag tærten i 20-22 min ved 175 grader. Lad kagen køle helt af.

Servering: Smelt chokolade i en skål over vandbad, og smør den ud på kagen i et tyndt lag. Fordel blåbærrene ovenpå, og server!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *