Knækbrød med sorte linser

OPSKRIFTEN ER FRA TANTESTREJF

4 plader knækbrød med sorte linser (det lyder af meget, men de er stærkt vanedannende og får hurtig ben at gå på)

Ingredienser:

200 g tørrede sorte linser (Beluga)

70 g chiafrø

140 g solsikkekerner

60 g sorte sesamfrø

60 g hørfrø

2 tsk salt (16 g)

35 g fiber HUSK (Psyllium-frøskaller)

400 g kogende vand

Topping: flagesalt/kryddersalt/krydderier fx. chiliflager

Fremgangsmåde:

Skyld linserne og sæt dem i blød i rigeligt med vand i minimum 12 timer. Hæld det overskydende vand fra – nu vejer linserne ca. 400 g

Tænd ovnen på 175 grader over/under varme.

Bland først alle de tørre ingredienser sammen med linserne.

Bland herefter det kogende vand godt sammen med de øvrige ingredienser. Jeg kører dejen på min røremaskine. Den skal gerne køre til fiber HUSK gelér og samler dejen.

Del dejen i 4 dele, og rul dem tyndt ud mellem 2 stykker bagepapir. Jeg ruller dem så tyndt ud som solsikkekernerne tillader det. Fjern det øverste stykke bagepapir.

Drys med krydderier og/eller flagesalt

Bages midt i ovnen i 25 minutter, tag pladen ud og vend knækbrødet og bag yderlig ca. 7 minutter.

Lad knækbrødet køle af og bryd i mindre stykker.

Server dem som en snack til en gang bobler, som tilbehør til din aftenmad, som et hurtigt mellemmåltid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *