Patineret papirrose

rose kaffePatineret papirrose, der skal bruges: 5 hvide kaffefiltre, saks, limpistol, lidt kold kaffe og en lighter.

Klip de faste kanter af kaffefilterne. Klip 5 små blade, der skal udgøre det inderste af rosen. Klip 10 blade, der skal udgøre midten, og klip de sidste 10 blade, der skal være det yderste af rosen.

Brænd kanterne af alle rosenbladene meget let.

Nu skal rosen samles:

Begynd med de første 5 små blade. Fold siderne på et blad i midten, og læg et nyt blad til. Tryk dem let sammen. Forsæt med de andre blade.

Nu skal de næste 10 blade lægges til. Kom lim på den nederst del af et blad, læg det lidt under  de forgående, gentag det med de andre blade i en rundkreds om midten. Kram bladene lidt, efterhånden som de bliver limet på, det giver mere liv i rosen.

Gentag med de sidste 10 blade. Sørg for at rosen ser udsprunget ud. Platinér rosen ved at dyppe den i kold kaffe eller duppe den med en pensel. Lad den tørre, også er den klar til brug.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *