
Shortbreads der er søde som sne og med et strejf af hvid jul. Opskriften er fra Isabellas. Der bliver ca. 30 stk. shortbreads.
125 gram smør
60 gram flormelis
180 gram hvedemel
Glasur: flormelis og lidt kogende vand
Bland smør og flormelis i den skål, og sigt hvedemelet i. Saml dejen, og del den i 2 portioner. Sæt den ene i en skål i køleskabet. Rul den anden portion ud med en kagerulle ca 3-5 mm og stik den ud med en stjerne form. Læg dem på en plade med bagepapir. Tag portionen i køleskabet og udstik den til stjerner, og læg dem på en plade med bagepapir.
Bag shortbreads i 10 minutter ved 190 grader. Lad dem afkøle på en rist og rør glasuren sammen. Når shortbreads er afkølede, pyntes de med glasur i en sprøjtepose. Drys nogle af kagerne med flormelis, eller kom sukkerkugler på.